Studie fejler og rettes: medicinsk cannabis virker faktisk

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på whatsapp
Del på email

Artiklen er blevet opdateret d. 2. april 2021 af Anella Hansen

DR skabte i sidste uge en masse omtale med en historie omkring “Stort studie med dansker i spidsen: cannabis lindrer ikke smerter hos mennesker”. Denne artikel drejer sig om et nyt studie fra smerterlæger IASP, og ifølge DR, blev der konkluderet at medicinsk cannabis, ikke virker mod smerter hos mennesker.

Det har de nu trukket tilbage og det betyder at medicinsk cannabis virker mod smerter, som vi også har set ufattelig mange gange hos personer med smerter, der har haft stor gavn og nytte af at begynde at anvende cannabis mod smerter.

DR’s artikel, hvis hovedkilde er smerteforsker ved Aalborg Universitet Lars Arendt-Nielsen, som også står i spidsen af IASP-studiet, kom kun fem dage før, at Folketingets sundhedsudvalg tirsdag skulle drøfte evalueringen af den danske forsøgsordning med medicinsk cannabis. Timingen og Lars Arendt-Nielsens tolkning af studiet blev mødt af massive protester fra en række af landets smertelæger, som arbejder med medicinsk cannabis. Deres kritik har blandt andet været, at IASP’s studie ikke kan bruges til at afskrive medicinsk cannabis som smertelindrende behandling, og desuden, at koblingen til den danske forsøgsordning var forkert og skræmte patienter og politikere. Blandt andet fik DR’s artikel fredag formanden for Lægeforeningen til at udtale, at den danske forsøgsordning med medicinsk cannabis bør sættes i bero – en udmelding, som foreningen siden har trukket i land. 

Læs den tidligere artikel: Smertelæge mener at medicinsk cannabis er misfortolket

IASP-studiet er en opsamling på to et halvt års forskning i medicinsk cannabis. Opsamlingen blev publiceret i IASP’s eget anerkendte tidsskrift PAIN onsdag i sidste uge efterfulgt af en udmelding fra IASP om, at studiet ikke finder dokumentation for en smertelindrende effekt af medicinsk cannabis, hvorfor behandlingen ikke kan anbefales til generel brug. 

Det er imidlertid et væsentligt andet budskab, end at studiet viser, at cannabis ikke virker, og den fejl bad smertelægerne i regi af Klinisk Cannabis Forum, som er den danske sammenslutning af læger, der arbejder med medicinsk cannabis, DR om at rette.   

Derfor har DR i dag efter aftale med Klinisk Cannabis Forum ændret overskriften og vinkel i deres artikel til et mere nuanceret budskab, og samtidig skriver DR som en rettelse til artiklen, at smerteforsker og tidligere præsident i IASP Lars Arendt-Nielsens udtalelser i artiklen fra i fredags ikke er identiske med IASP’s udmelding.

Smertelæge Tina Horsted og forskningschef hos Scleroseforeningen Lasse Skovgaard har fremsat kritik af dækningen i DR, og som svar skriver nyhedsredaktør hos DR Gitte Sørensen:

“Der er mange interessante vinkler og synspunkter i medicinsk cannabis, og vi er helt enige i, at nuancer og præcision er vigtige i formidlingen. Efter at have gennemgået vores dækning nøje, er vi nået frem til, at de konklusioner, som professor Lars Arendt-Nielsen står som afsender af, kan fremstå mere bastant end beskrevet i dele af undersøgelsen,” skriver hun i en mail til Sundhedspolitisk Tidsskrift. (Kilde og original artikel er fra Sundshedspolitisk Tidsskrift)

Nicolai

Nicolai

Skriv en kommentar

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vi respekterer dit privatliv. Vi sender ikke spam.